Fortællefestival

I Lejre i solskin til fortællefestival. Vi kom lidt sent søndag eftermiddag og havde besluttet at høre DM i fortælleslam. Der ville være mulighed for et bredt udvalg af fortællere, og sandsynligvis nogle gode noen af slagsen.

Det startede totalt katastrofalt med 100% uforberedte afviklere, men da fortællerne kom på, så gik det meget bedre. Selvfølgelig var Kasper Sørensen (fra BestTellers.dk) klart vores favrorit (der er ikke meget der kan overgå ham med makker fortælle om Guavejagten). Det var nu ikke ham der vandt, men en fynbo (Jahn...). Hendes historier til at starte med var ikke helt så medrivende, (eller morsomme), men hun fortalte en ret god version af klodshans til sidst.

Derefter hørte vi Rune T. Kidde, der sad og fortalte sine eventyr. Og som er meget cool og rigtig morsom, og som havde sin fanskare med derud - det vidste sig i sangen om Grille Lise!

Til allersidst, da klokken var mang hørte vi fortællejam (med BestTellers.dk), og der var tre gode historier og en rigtig japansk gyser.

Silver Eggheads

Fritz Leiber forfatteren til blandt andet Mousr and the Grey Fafner historierne mv. har skrevet en bog jeg aldrig havde hørt om før jeg købte den til en auktion. Men da han oftest er mere end værd at læse, så tog jeg den med for en tier.

Historien er science fiction - i udpræget grad, der er robotter, rumrejser, hjernetransplantationer og andet, men den er også satire, nok i endnu højere grad, og selv om historien sandsynligvis retter sig mod et publikum i 60'erne og måske endda mod et skrivende, amerikansk publikum, der kender til forlagsverdenen, så var den alligevel en fornøjelse at læse. Den indeholder alle klicheerne, men Leiber skriver så levende, at han gør dem til sine egne, og som i Mousr bøgerne er der en lind strøm af humor under det hele. Han tager ikke sig selv så alvorligt, men selv den tynde historie (og den ultratynde romantiske slutning) kommer han godt afsted simpelt hen på grund af den energi han lægger i at aflevere stoffet med et gevaldigt overskud.

Selve historien er så fjollet som de kan blive. En gang ude i fremtiden er forfattere blevet til rene kustoder/mannequiner, de bøger der bliver skrevet bliver skrevet af ordmøller, store ikke-sentiente computere. Forfatterne med samt deres fagforening gør oprør mod denne tilstand og brænder (mv) ordmøllerne ned. Kaos opstår da det derefter viser sig at der ikke er nogen der er i stand til at skrive længere. Og her kommer så titlens Silver Eggheads ind i billedet. En gal videnskabsmand overførte for 100 år siden, en række kunstnere til en række sølvæg for at kunne lade dem leve evigt. Og de kan måske redde verdenen fra en fremtid uden bøger, men det er ikke alle, der føler for den udvikling. De vil enten have del i pengene eller forhindre forlaget der sidder på æggehoveder i at udgive bøger. Megen fjolleri følger.