Fortællefestival

I Lejre i solskin til fortællefestival. Vi kom lidt sent søndag eftermiddag og havde besluttet at høre DM i fortælleslam. Der ville være mulighed for et bredt udvalg af fortællere, og sandsynligvis nogle gode noen af slagsen.

Det startede totalt katastrofalt med 100% uforberedte afviklere, men da fortællerne kom på, så gik det meget bedre. Selvfølgelig var Kasper Sørensen (fra BestTellers.dk) klart vores favrorit (der er ikke meget der kan overgå ham med makker fortælle om Guavejagten). Det var nu ikke ham der vandt, men en fynbo (Jahn...). Hendes historier til at starte med var ikke helt så medrivende, (eller morsomme), men hun fortalte en ret god version af klodshans til sidst.

Derefter hørte vi Rune T. Kidde, der sad og fortalte sine eventyr. Og som er meget cool og rigtig morsom, og som havde sin fanskare med derud - det vidste sig i sangen om Grille Lise!

Til allersidst, da klokken var mang hørte vi fortællejam (med BestTellers.dk), og der var tre gode historier og en rigtig japansk gyser.

Silver Eggheads

Fritz Leiber forfatteren til blandt andet Mousr and the Grey Fafner historierne mv. har skrevet en bog jeg aldrig havde hørt om før jeg købte den til en auktion. Men da han oftest er mere end værd at læse, så tog jeg den med for en tier.

Historien er science fiction - i udpræget grad, der er robotter, rumrejser, hjernetransplantationer og andet, men den er også satire, nok i endnu højere grad, og selv om historien sandsynligvis retter sig mod et publikum i 60'erne og måske endda mod et skrivende, amerikansk publikum, der kender til forlagsverdenen, så var den alligevel en fornøjelse at læse. Den indeholder alle klicheerne, men Leiber skriver så levende, at han gør dem til sine egne, og som i Mousr bøgerne er der en lind strøm af humor under det hele. Han tager ikke sig selv så alvorligt, men selv den tynde historie (og den ultratynde romantiske slutning) kommer han godt afsted simpelt hen på grund af den energi han lægger i at aflevere stoffet med et gevaldigt overskud.

Selve historien er så fjollet som de kan blive. En gang ude i fremtiden er forfattere blevet til rene kustoder/mannequiner, de bøger der bliver skrevet bliver skrevet af ordmøller, store ikke-sentiente computere. Forfatterne med samt deres fagforening gør oprør mod denne tilstand og brænder (mv) ordmøllerne ned. Kaos opstår da det derefter viser sig at der ikke er nogen der er i stand til at skrive længere. Og her kommer så titlens Silver Eggheads ind i billedet. En gal videnskabsmand overførte for 100 år siden, en række kunstnere til en række sølvæg for at kunne lade dem leve evigt. Og de kan måske redde verdenen fra en fremtid uden bøger, men det er ikke alle, der føler for den udvikling. De vil enten have del i pengene eller forhindre forlaget der sidder på æggehoveder i at udgive bøger. Megen fjolleri følger.

Survivors

Jeg har fået set de tre første afsnit af Survivors. En engelsk serie fra 70'erne, som jeg så da jeg var lille (mindre?). Lige som Moonbase Alpha og Monty Python har den haft et eller andet mytisk skær, og jeg har ønsket at gense den mange gange. Jeg har hørt at Moonbase Alpha ikke holder (det gjorde den måske heller ikke den gang), men synes til gengæld stadig at Monty Python er sjove (og har ikke fortrudt at jeg har købt deres samlede boxsæt). Så jeg var lidt skeptisk da jeg satte mig ned foran computeren og så det første afsnit. Men det holder stadig - selvom jeg ikke kan huske noget som helst konkret af handlingen. Det er klassisk engelsk serie-håndværk. Tempoet er langsomt, skuespillet (udover enkelte overspillerier) godt, og plottet er efter tre afsnit ved at være på plads. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vil vi reagere, hvis vi får chancen for at starte forfra? Hvad er vores prioriteter i livet? Og det er klassisk science fiction, der kan svare på det her - eller i det mindste forsøge. Og der er allerede gang i de mulige konflikter: Den onde pamper er i gang med at indføre lov og orden - på sin egen måde, og de ensomme mennesker, der er blevet genfødt som individder ind i denne nye verden - der kunne blive et paradis - er nødt til at tage stilling, og er ved at finde sammen i samfund. Men skal samfundet være totalitært og ordnet, eller findes der en anden vej?

Jeg synes det holder, og at det holder sig væk fra de værste klicheer - ikke at der ikke er nogen, men dem der er, er brugt med omtanke.

The Iron Dream

The Iron Dream er Norman Spinrads alernative fortælling om Adolf Hitler i Amerika. Ikke som i Dicks The Man in the High Castle, hvor tyskerne har invaderet USA, men en verden hvor Hitler aldrig får succes i Tyskland, og derfor emigrerer til USA og ender som pulp-forfatter, hvor han skriver skrækkelige romaner - her The Iron Dream. Skræmmende at komme så tæt ind i hovedet på en tænkt diktator. Alle de virkelige rædsler Hitler stod for bliver nu til fantasy, og virker på en eller anden måde dobbelt så uhåndterlige.

Fortidens Hemmeligheder

Også lige kigget de sidste billeder i fortidens hemmeligheder. Fire sider til hver enkelt af alverdens arkæologiske opdagelser... Ikke så dybdeborende men ganske underholdende.

The Malazan Book of the Fallen

The Malazan Book of the Fallen er en fantasy, der skulle bryde gængse konventioner, men jeg må indrømme at jeg blev ret skuffet. Efter at have tygget mig igennem en række - en lang række kapitler om forskellige magikere og det ene mere forfærdende væsen efter det andet, sidder jeg tilbage og synes at jeg har læst Bone og Black Company. På den anden side, så var det første bog og måske slipper de næste forlægget.

Den Sorte Livingstone

Jeg fik læst Den Sorte Livingstone mens jeg var syg. En fascinerende historie om en sort amerikaner, der voksede op i Sydstaterne efter borgerkrigen og åbenbart drømte om at komme væk (hvem ville ikke have gjort det). Han blev presbyteriansk missionær i Congo omtrent samtidig med at den belgiske kong Leopold var i gang med at myrde sig til samtlige rigdomme i landet. Lapsley (vores helt) har åbenlyse evner som eventyrer og befinder sig som en fisk i vandet i Congo. Modsat hvad mine fordomme forventede (at han ville have det som om han var kommet hjem), så betragter de indfødte ham som en lige så hvid som de andre vestlige missionærer, soldater, handelsfolk mv, der drøner rundt. Men han har en anderledes tilgang til det at være i et fremmed land. Han lærer flere lokale sprog og rejser til lukkede kongeriger. Han respekterer (modsat mange andre af sine samtidige) de lokales skikke og ser dem som fuldt ud lige så kultiverede og i stand til at styre deres liv som de vestlige lande.

Bogen mindede mig om den historie jeg for et par år siden læste om Jesus yngre bror i Kina. Om en mand der etablerede et større teokrati i det sydlige Kina i 16 år og med omkring 18 millioner undersåtter. En helt vanvittigt stykke historie, jeg aldrig havde hørt om før jeg købte en bog på tilbud (lige som denne her). Ikke at der var nogen sammenhæng mellem de to, men mere det at begge historier er "glemte" - ikke en del af dem vi får fortalt i vores opvækst. Et seksten årigt komgedømme på millioner af mennesker alle andre steder i verden end i Kina ville have fyldt historiebøgerne (Historien er også kendt som Taipeng-oprøret og måske ikke så skjult endda).