Den Sorte Livingstone

Jeg fik læst Den Sorte Livingstone mens jeg var syg. En fascinerende historie om en sort amerikaner, der voksede op i Sydstaterne efter borgerkrigen og åbenbart drømte om at komme væk (hvem ville ikke have gjort det). Han blev presbyteriansk missionær i Congo omtrent samtidig med at den belgiske kong Leopold var i gang med at myrde sig til samtlige rigdomme i landet. Lapsley (vores helt) har åbenlyse evner som eventyrer og befinder sig som en fisk i vandet i Congo. Modsat hvad mine fordomme forventede (at han ville have det som om han var kommet hjem), så betragter de indfødte ham som en lige så hvid som de andre vestlige missionærer, soldater, handelsfolk mv, der drøner rundt. Men han har en anderledes tilgang til det at være i et fremmed land. Han lærer flere lokale sprog og rejser til lukkede kongeriger. Han respekterer (modsat mange andre af sine samtidige) de lokales skikke og ser dem som fuldt ud lige så kultiverede og i stand til at styre deres liv som de vestlige lande.

Bogen mindede mig om den historie jeg for et par år siden læste om Jesus yngre bror i Kina. Om en mand der etablerede et større teokrati i det sydlige Kina i 16 år og med omkring 18 millioner undersåtter. En helt vanvittigt stykke historie, jeg aldrig havde hørt om før jeg købte en bog på tilbud (lige som denne her). Ikke at der var nogen sammenhæng mellem de to, men mere det at begge historier er "glemte" - ikke en del af dem vi får fortalt i vores opvækst. Et seksten årigt komgedømme på millioner af mennesker alle andre steder i verden end i Kina ville have fyldt historiebøgerne (Historien er også kendt som Taipeng-oprøret og måske ikke så skjult endda).