Ramoth - Bezer

Jeg fik læst endnu en Niels Brunse roman, denne gang var det vist hans først udgivne. Også et veludført stykke. Noget jeg syntes var interessant på tværs af de to bøger jeg har læst, er brugen af diffus forudviden. I Havmanden kender hovedpersonen til den historie han indgår i, men ikke i detaljer - og slet ikke efter at den begynder at ændre sig, og i Ramon - Bezer kender fortælleren den historie han beskriver, men ikke i detaljer, da han var for oprevet første gang han læste den. En parallel jeg i øvrigt ikke havde tænkt over først er hvordan de to fortælleres handling er parallelle - de forsøger begge at undslippe et sted de er spærret inde. Men hvor det ene er oplagt "ondt" er moraliteten ved den anden indespærring mere diffus.